Vision

Vores Vision i Your Choice

I Your Choice kan man som spiseforstyrret komme anonymt ind fra gaden uden at skulle stå på lange ventelister og uden at skulle registreres hos offentlige instanser.

Ud over at man her har mulighed for at møde ligesindede kan man også deltage i et behandlingsforløb.

Your Choice er baseret på en drøm om at gøre en forskel for spiseforstyrrede. At skabe et rum hvor der er masser af tillid og kærlighed, og hvor man ved, at man er vigtig.

Samtidig er det også et sted, hvor der er frihed fra tvangsfodring og slankekure.

I stedet er der fokus på en alternativ vej, hvor man lærer at tænke anderledes og se sig selv som et menneske fuld af potentiale.

Eksempelvis er tidligere deltagere gennem dette tilbud blevet i stand til at finde ressourcerne i sig selv til at færdiggøre deres uddannelse.