Om Spiseforstyrrelser

Generelt om spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser er psykiske sygdomme hvor fokus er rettet mod mad. Når vedkommendes tanker, følelser og adfærd i forhold til mad, krop og legemsvægt begynder at begrænse livsudfoldelsen og forringe livskvaliteten er der tale om en spiseforstyrrelse. Den der lider af en spiseforstyrrelse har svært ved at håndtere egne tanker og følelser og har ofte en negativ sindsopfattelse. Desuden kæmper den spiseforstyrrede ofte med lavt selvværd og manglende kontrol over dele af sit liv. Kontrol over mad og krop kan derfor være et forsøg på at opnå følelsesmæssig kontrol og bedre selvfølelse. Spiseforstyrrelser kommer til udtryk på forskellige måder alt efter personens psykiske tilstand og hvordan denne håndteres.

Årsager til spiseforstyrrelser

Årsagen til spiseforstyrrelsen er kompleks og der findes ingen simpel forklaring. Nogen mener at de der udvikler en spiseforstyrrelse er specielt sårbare, hvor sårbarhedsfaktorer kan være af genetisk eller psykologisk afstamning. Miljømæssige forhold som familiekultur ses også som vigtige faktorer i forhold til om en person udvikler en spiseforstyrrelse. Your Choice tager primært afsæt i den psykologisk og miljømæssig forståelsen som årsag til spiseforstyrrelsen. Desuden arbejder Your Choice ud fra bevidstheden om at der kan være flere mekanismer der kan være med til at opretholde en spiseforstyrrelse. Disse kan være af fysiologisk, psykologisk eller social karakter.

Anoreksi (Anorexia nervosa)

En person med anoreksi begrænser bevidst sit madindtag samtidig med at personen har et overdrevet forhold til motion. Anorektikeren har et forstyrret kropsbillede som gør at denne kan benægte undervægten på trods af at andre, objektive kilder, kan bekræfte det. Den der er ramt af anoreksi udvikler ofte en stor viden om mad og ernæring og kender ofte energiindholdet i mange madvarer. Ofte oplever anorektikere stærk angst i forbindelse med spisning og mange vejere alt det de spiser. Anoreksi kan medføre flere alvorlige somatiske komplikationer som vækstreduktion, knogleskørhed, manglende menstruation og frugtbarhed, impotens hos mænd, manglende kønsmodning og død.

Bulimi (Bulimia nervosa)

Den der lider af bulimi er stærkt optaget af mad og har perioder med overspisning som efterfølges af en renselsesproces som eks. opkast, afføringspiller, overdrevet motion eller fasteperioder. Bulimikeren føler ofte skam i forbindelse med indtag af mad og renselsesprocessen. Bulimikeren kan have normal vægt og har ofte stor frygt for overvægt. Det er normalt at personer med bulimi har lange perioder med normal spisning og perioder med flere spiseorgier hver dag. Nogle bulimikere kan få problemer med negle, hår og tænder. Dette fordi gentaget overspisning og opkastning tærer på tandemaljen og forstyrrer vitamin- og mineralstatus i kroppen.

Overspisning

Overspiseren skifter mellem at spise meget mad, uden egentlig at være sulten, og forsøge at slanke sig. Mæthedssignaler fra kroppen er forstyrret og evnen til at mærke sult mangler. Følelser vil ofte fortolkes som sult eller medføre rigide slankeregler. Nogle overspisere har spiseorgier flere ganger om dagen eller mange gange om ugen, mens andre kan småspiser hele tiden. Der er også normalt for en overspiser at spise virkelig meget i en periode, for så at faste i en lige så lang periode. Overspiseren har ikke fået plads som selvstændig diagnose i officielle diagnosesystemer.

Megareksi

Det er oftest mænd som udvikler denne type spiseforstyrrelse. I modsætning til anoreksi har denne person et stort behov for at være stor i form af muskler. De der lider af megareksi spiser proteinrig mad, træner overdrevent og benytter ofte anabole steroider. Megareksi har ikke fået plads som selvstændig diagnose i officielle diagnosesystemer.

Orthoreksi (orthorexia nervosa)

Ortoreksi er en sygelig besættelse af at spise sundt. I modsætning til anoreksi og bulimi, hvor det handler om at tabe sig, handler orthoreksi om at være sund. Mennesker med denne lidelse er derfor overdrevent optaget af at spise sundt og rigtigt. Ortoretikerne tager udgangspunk i sundhedsbudskaberne, men overdriver i en sådan grad at det er sundhedsskadeligt. Samtidig dyrker orthorektikeren overdreven fysisk træning. Denne livsstil kan forringe livskvaliteten, og forskere mener dette er en form for tvangslidelse. Ortoreksi har ikke fået plads som selvstændig diagnose i officielle diagnosesystemer.