Marianne fortæller:

For mit vedkommende har YC givet mig det, jeg ikke havde forventet. Noget jeg ikke anede jeg skulle komme til at opleve.

Jeg var ret forventningsløs da jeg kom første gang, men efter flere måneder, som det jo har varet, kan jeg se, jeg kun har misset det 3 gange. Og de gange har jeg fortrudt hver gang. For det er et ’safe place’ at være der. Lederne er kompetente og jeg tvivler aldrig på, om de kan håndtere situationen. Men jeg bliver overrasket hver gang over deres forståelse, indlevelse og deres smittende…styrke.

Det er som om deres styrke smitter af på mig, når jeg er der.

Jeg føler mig ekstremt privilegeret af at jeg har lov at komme der gratis. Og jeg er kommet til at holde enormt meget af de andre piger, lederne og selve det at dele mine følelser og oplevelser med andre mennesker.

Jeg har fået styrke til at fortælle mine nærmeste om mine afhængigheder og misbrug og problemer og udfordringer. Noget jeg ikke har før – overhovedet. Heller ikke til de læger og psykiatere jeg skulle have meddelt det til. Jeg har fundet ud af hvor mange hemmeligheder jeg gemmer på….

Jeg har fået det enormt meget bedre på meget kort tid. Jeg ser forbedringer fra uge til uge nogen gange.

Jeg får en mulighed til at smide min stolthed og indrømme ting. Det, overfor mennesker jeg har kendt i kort tid, men som jeg ved, forstår. Jeg føler slet ikke jeg bliver “mindet om” at jeg er “syg”. når jeg kommer der hver uge – som jeg var bange for inden det startede. Det var min fordom. Vi griner nemlig enormt meget. Og jeg har muligheder nu i min hverdag som jeg ikke havde før. Og jeg er ikke alene. det var jeg før. Og jeg er omgivet af piger, der ved præcist hvordan det er.

Det er ikke noget bedre nogen gange end empati og de to ord: “også mig”. De forekommer ofte i YC. Omend ikke altid med ord faktisk. Nogen gange med et ansigtsudtryk eller en tåre, der siger meget mere – og jeg mærker det og ved det er sandt…..”sådan har jeg det også…”

Det var det!

Marianne